Dansk English (British)

Tættere samarbejde med Aalborg Havns driftsafdeling i 2019

0.jpg
20-12-2018

Et nyt år bringer nye muligheder, og det er også tilfældet i 2019. Den 1. januar 2019 tiltræder adm. direktør hos Aalborg Stevedore Company A/S, Søren Bæk Christensen, nemlig som Driftschef i driftsafdelingen hos Aalborg Havn Logistik A/S. Sideløbende fortsætter han i stillingen som adm. direktør hos Aalborg Stevedore Company.

Hensigten med den nye organisering er at styrke samarbejdet og synergierne mellem Aalborg Stevedore Company og Aalborg Havns driftsafdeling. Vi vil udnytte ressourcerne i fællesskab og på tværs – og herved optimere arbejdsgangene, minimere omkostningerne og skabe et mere smidigt og effektivt samarbejde med vores kunder.

I forbindelse med dette vil formændene hos Aalborg Stevedore Company, Michael Hasselager og Mads Olesen, overtage nogle af Søren Bæk Christensens opgaver. For kunderne vil Aalborg Stevedore Company dog være præcis den samme samarbejdspartner som hidtil. Den eneste forskel er, at man fremover oftest vil få Michael Hasselager eller Mads Olesen i røret, når man er i kontakt med Aalborg Stevedore Company. Vi ser frem til 2019 og har store forventninger til den nye konstellation.

Har I spørgsmål, så kontakt Søren Bæk Christensen på 99 30 34 03 eller sbc@asc-as.dk.

  • ASC_Maj14-2630debc
  • Karrire - Kopi
  • Lager og terminal
  • Om os Aalborg havn
  • Aalborg havn mand